Natasha Marie Pedersen
Jeg er en kvinde på 26 år. Jeg har altid rejst meget, jeg elsker nye eventyr og udfordringer.
For nyligt er jeg flyttet fra København til Herning for at studere på Via University College, hvor jeg skal studere indkøb.
De sidste år har jeg været selvstændig med egen virksomhed. SuitUp! By Natasha Marie Pedersen. Det er en lille enkeltmandsvirksomhed hvor jeg har specialiseret mig i jakkesæt og kjoler, primært til erhverv. Virksomheden er lige nu lagt i dvale for at jeg kan fordybe mig i mit nye studie.
Måden jeg prøvede at differentiere SuitUp! fra mine konkurrenter, var at tilbyde kunderne at jeg kom ud til virksomheder, hvor de arbejdede.
Her havde jeg på forhånd forberedt noget materiale, 3 forskellige styles i 5 forskellige farver med nogle forskellige kombinationsmuligheder, hvis kunden havde lyst til at sætte sit eget personlige præg på tøjet.
Tilretning var også med i prisen og var en sikkerhed både for kunden og jeg. Vi sikrede os begge på den måde at kunden altid fik den bedst mulige pasform og det bedste snit til vedkommendes krop , hvilket for mig betød at jeg ikke fik ”dårlig” reklame, da tøjet altid sad optimalt og kunden gerne skulle være 100% tilfreds med tøjet.
Hvilket også viste sit udslag ved at rigtigt mange kom på grund af ”mund til mund” reklame.
I forbindelse med min tid som selvstændig har jeg været ude at rejse meget, specielt i østen men også Europa. Dette har både været i forbindelse med at finde nye potentielle leverandører, forbedre samarbejde og sikre deadlines samt kvalitet på indestående ordre.
Der er gjort en dyd ud af at kvalitetssikre stofferne som der blev brugte, så de var optimale i forhold til specifik brug, eksempelvis egner et 100% uld jakkesæt sig ikke bedst til en der sidder meget ned, da der er nogle bestemte steder for jakkesættet vil krølle meget.
Det var noget af det jeg nød mest- at finde nye materialer, farver, stoffer og knapper.
Før jeg startede som selvstændig arbejdede jeg for MAN Diesel B&W hvor jeg blandt andet har haft noget at gøre med indkøb, shipping, certificering og selve lagerstyringen.
Der startede jeg tilbage i 2008 og arbejdede frem til 2013.
I forbindelse med min tid hos MAN og for at lære endnu mere om virksomhedsstruktur og organisationsteori, begyndte jeg at studerede på Niels Brock om aftenen.
2014 der afsluttede jeg en AU i Ledelse med topkarakter, mit speciale omhandlede min egen virksomhed, SuitUp! By Natasha Marie Pedersen.
Inden MAN Diesel B&W der var jeg i gang med en uddannelse som beklædningshåndværker.
